Design er som det virkelige liv. Det er detaljerne, som gør forskellen
Om Mette Ditmer
Vores unikke kreationer går tilbage til 1995, hvor designeren Mette Ditmer begyndte og udleve sin passion for tekstiler, der blev skabt ud fra principper om autenticitet, eminent kvalitet, velvære og med sans for detaljen. Siden da er Mette Ditmer-universet blevet udvidet med produkter til hele hjemmet, hvis egenskaber bygger på de samme, stærke værdier. Vi ønsker gennem vores produkter at inspirere til en taktil, skandinavisk og stilren indretning i hjem over hele verdenen - og med et lille twist af noget uventet. Vores holistiske tilgang til interiørdesign gør, at hele hjemmet kan emme af ro, fordybelse og kreativitet.
Form, farve og funktion
Uanset produktet er fællesnævneren form, farve og funktion. Du vil altid finde en balance mellem elementerne og en farvesammensætning, som behager øjet og skaber en harmonisk og inspirerende stemning. Blandt vores udvalg af produkter opdager du tit en lille overraskelse i form af små detaljer, der udgør prikken over i’et. En legende kombination af farver og grafiske mønstre udfordrer det simple og er med til at personliggøre indretningen i hjemmet.
Vores syn på kvalitet
Kvalitet kan have mange betydninger. For Mette Ditmer er det lig med tidløst design, lang holdbarhed og funktionalitet. Et fokus og en nysgerrighed på teknikker og materialer under produktionen af de unikke designs sikrer høj kvalitet og stilrene produkter, der kan nydes i mange år. I hele sortimentet er der lagt vægt på et smukt og harmonisk skandinavisk design og på hvert produkts funktion. Hermed kan hjemmet blive rigt på kreationer, der opfylder både hverdagens behov og ønsket om en tidløs, taktil og personlig indretning.
Tid til fordybelse er meget vigtig for mig. Uafbrudt ro og mindfulness får min kreativitet til at flyde frit.
I designprocessen arbejder jeg altid med æstetik, form, funktion og kvalitet for øje.
Når jeg skaber en ny kollektion, er den en fortsættelse af den forrige – det er med til at forlænge produkternes levetid